Injicering

Injicering er en teknik anvendt til at reparere og tætne fx revner, elementsamlinger, støbeskel og hulrum i betonkonstruktioner. Processen indebærer at presse et flydende materiale såsom epoxy eller polyuretan, under højt tryk ind i de berørte områder. Disse materialer fylder revnerne, hvilket genskaber betonens tæthed eller styrke afhængigt af opgavens formål.

Udover utætheder i selve betonen, udfører Renesco også vandtætning af kabel- og rørgennemføringer. Både præventivt men også hvis gennemføringen efterfølgende viser sig utæt på trods af forsøg med tætningspakning el.lign.

Hvordan er injiceringsproceduren?

Injiceringsproceduren starter med en grundig visuel inspektion af den berørte betonkonstruktion for at identificere synlige revner eller andre synlige kilder til problemer. Derefter bores der huller fx langs revnerne, hvorigennem injektionsdyser installeres. Ved hjælp af tryk pumpes det valgte injektionsmateriale ind i revnerne, hvilket sikrer, at selv de mindste sprækker fyldes. Efter injiceringen demonteres dyser og huller udsættes derefter med reparationsmørtel.

Fordele ved injicering

Injicering tilbyder mange fordele, herunder tids- og omkostningsbesparelser, da det kan være både dyrt, unødvendigt eller decideret umuligt at tilgå konstruktionen fra ydersiden. Ved at tætne revnerne med epoxy eller polyuretan under højt tryk, genvinder konstruktionen hhv. enten sin styrke eller sin vandtæthed. Dette forlænger levetiden for betonkonstruktionen og forbedrer dens ydeevne uden behov for omfattende reparationer eller udskiftninger.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på injicering

Renesco har mere end 30 års erfaring med injicering og vandtætning af betonkonstruktioner. For et uforpligtende tilbud, kontakt os på telefon 70275455 eller mail kontakt@renesco.dk. Vi er beliggende på Sjælland men dækker hele Danmark og sikrer, at vores kunder får den bedste service, uanset hvor de befinder sig.

Skriv en besked